Økonomi og skat i balance
Det er afgørende, at vi driver Dragør Kommune effektivt, så vores skattekroner bruges på det, der skaber værdi for os, der bor i kommunen. Det handler om at få mest muligt for pengene, men det handler også om at udvise respekt for skatteyderne, der hver måned afleverer en stor del af deres indtægt til kommunekassen.
Det er min pligt som kommunalbestyrelsesmedlem at være økonomisk ansvarlig og sikre, at vi bruger pengene med omtanke, når der træffes beslutninger.
Jeg vil arbejde for:
-
- Ikke gældsætte kommunen yderligere.
- Langsigtede løsninger fremfor hovsa-løsninger.
- Undgå skattestigninger og holde grundskylden i ro (på sigt sætte grundskylden ned).
- At få en debat om udligningsreformen, der fratager Dragør Kommunen en stor del af vores skattegrundlag og giver pengene til “fattige kommuner”.