Waverunners besætning tilbage i Danmark

 

Her til eftermiddag landede Waverunners skipper og besætning i Kastrup Lufthavn. Der var stort fremmøde af familiemedlemmer og venner, der tålmodigt ventede på at sejlerne skulle dukke op ved udgangen i terminal 3. Sejlerne var på vej til Danmark fra Caribien, og kom vanskeligheder udfor New Foundlands kyst, Canada.

Gensynsglæden var stor for sønnen Jesper og Skipper Henrik

 

Her til eftermiddag landede Waverunners skipper og besætning i Kastrup Lufthavn. Der var stort fremmøde af familiemedlemmer og venner, der tålmodigt ventede på at sejlerne skulle dukke op ved udgangen i terminal 3. Sejlerne var på vej til Danmark fra Caribien, og kom vanskeligheder udfor New Foundlands kyst, Canada.

Gensynsglæden var stor for sønnen Jesper og Skipper Henrik

Skipper Henrik fortæller, at de egentlig var forberedt på at noget uvejr var på vej, men ikke at stormen skulle vise sig at være så kraftig, som den i virkeligheden var. Stormen ramte båden Waverunner i tre omgange, fortæller Skipper Henrik Elmer til Trine.dk. Under første storm om aftenen den 9.maj er der ikke noget, der som sådan går i stykker, men alt er væltet rundt i kahytten. Der går cirka seks timer inden storm nummer 2 rammer båden. Ved anden storm bliver storsejlet flået fra hinanden, og stormen er kraftigere end den forgående.

Da tredje storm rammer båden, er besætningen igang med at udbedre skader – heriblandt at sy storsejlet sammen igen, men det lykkedes ikke inden stormen rammer. Den sidste storm er den værste og kraftigere end de to forgående. Båden mister motorkraften, og nu har besætningen ingen mulighedfor at manøvrere i de op til 12 meter høje bølger. Henrik fortæller, at de ingen anden mulighed havde end at udsende nødsignal. Båden vælter til tider om på siden, men det lykkedes at få rettet hende op igen af de erfarende sejlere. De siger også, at de som sådan ikke var meget bange i situationen, men yderst fokuseret på at overleve og komme ud af stormen. Besætningsmedlem Erik Rasmussen fortæller, hvordan en bølge skyllede indover båden med så stor en kraft, at han troede, at vinduerne i båden blev trykket ind, men heldigvis holdte vinduerne.

Tre timer efter Waverunner udsender nødsignal kommer en Coaster op på siden af dem, men det lykkedes ikke at komme ombord i skibet. Den kraftige storm vanskeliggjorde redningsaktionen, fortæller besætningsmedlem Erik Rasmussen. Men det gjorde dem alligevel trygge, at skibet var tæt på dem, hvis Waverunner skulle synke. Først cirka 28 timer senere lykkedes det at redde Waverunners besætning, der var godt udmattet, med rifter og opløste hænder efter de hektiske døgn ombord.

Skipper Henrik og besætningsmedlem Erik Rasmussen fortæller til familien

Waverunner blev efterladt, og bådens skæbne er endnu uvis. Henrik fortæller, at der er en alarm på båden, den udsender signal 10 dage endnu, hvis båden ikke er gået tabt i bølgerne. Det var ikke svært at forlade båden, siger Henrik, selvom han har ejet båden i mange år sammen med hans kone Charlotte – det vigtigste var at komme i sikkerhed og få Ole og Erik med i land.