VM 470er jolle er endelig igang

Endelig kom VM i 470er jolle igang efter, at vejrforholdene har drillet sejlerne. Sejladserne skulle være startet mandag, men sejlerne blevet sendt på land på grund af dårligt vejr. Tirsdag eftermiddags fik 470er sejlerne endelig lov til at komme til start. Hollandske Haag danner rammen om VM, hvor Henriette Koch og Lene Sommer er eneste danske deltagere.

Der var ikke meget vind ved stævnestart i Haag

De danske piger tyvstartede
Sejleren blev sendt på vandet allerede fra morgenstunden, men blev bedt om at sejle ind igen på grund af manglende vind. Til gengæld var strømmen stadig virkelig stærk, men det lykkedes alligevel at få gennemført to sejladser. Faktisk var tredje sejlads også sat i gang og var cirka ti minutter fra at være færdig, da vinden døde fuldstændig. Den blev derfor skudt af, og det passede den danske besætning ganske udmærket.

Ja, for vi tyvstartede,” fortæller Henriette Koch. Heldigvis tæller tyvstartet ikke i den samlede stilling, idet sejladsen blev aflyst.

Intet er afgjort
De to foregående sejladser var gået nogenlunde. Den voldsomme strøm gjorde, at mange besætninger ramte mærkerne på banen, men det undgik Henriette Koch og Lene Sommer. Det blev til en 18. plads i første sejlads, hvor pigerne egentlig lå meget godt til, men tabte nogle placeringer omkring første topmærke. Ved anden sejlads blev det til en 7. plads for pigerne, der har forberedt sig grundigt op til VM.

Det er fint nok. Vi tog en forkert beslutning i første sejlads, og den fejl lærte vi af. Det har været en lidt tung start på stævnet, og vores placering er ikke prangende, men der er kun sejlet to sejladser, så der er ikke sket nogen katastrofer, som vi ikke kan rette op på”, udtaler Henriette Koch.