Sommerferietilbud i sejlklubberne

 

Igen i år har en håndfuld lokale klubber i samarbejde med Dansk Sejlunion fokus på at skabe aktive rammer for børn og unge i skolernes sommerferie. Børnene og de unge skal tilbydes at komme på vandet, hvor de kan træne, lege og ikke mindst have det sjovt sammen med andre børn og unge. Især det sociale vil der blive lagt vægt på ved begge type arrangementer.

 

Igen i år har en håndfuld lokale klubber i samarbejde med Dansk Sejlunion fokus på at skabe aktive rammer for børn og unge i skolernes sommerferie. Børnene og de unge skal tilbydes at komme på vandet, hvor de kan træne, lege og ikke mindst have det sjovt sammen med andre børn og unge. Især det sociale vil der blive lagt vægt på ved begge type arrangementer.

Der skelnes mellem to slags forskellige tilbud til de unge – en regulær sommerlejr, hvor man overnatter i klubben sammen med kammeraterne, og så sommersejlads, hvor sejklubben typisk er åben i tidsrummet mellem 10-16.

Sommercamp

En sommercamp – også kaldet sommerlejr – er et tilbud, der foregår over flere dage, hvor man overnatter i eller ved sejlklubben. Der er især lagt vægt på det sociale, hvor kammeratskab og hygge prioriteres højt. Derudover er der selvfølgelig fokus på at have det sjovt på vandet. Sommercampen skal ikke ses som en træningslejr. – det største fokus er at have det sjovt med kammeraterne og knytte nye venskab. Det koster cirka 200 per dag at deltage i en sommercamp, hvor der er fuld forplejning.

 

Disse sejlklubber afholder sommercamp 2010:

Morsø Sejlklub

Middelfart

Bønnderup Strand

Sejlklubben Møn-Stege

Bogø Sejlklub

Helsingør Sejlklub

Kaløvig Badelaug

Herslev Sejlklub

Frederikssund Sejlklub

Aalborg Sejlklub

 

Sommersejlads

Sommersejlads er aktiviteter i en sejlklub typisk i tidsrummet 10-16 for klubbens egne og naboklubbernes sejlere. Varighed er minimum fem dage før arrangementet kan kaldes sommersejlads. Der vil være fokus på det sociale, hvor vandlege både foregår på vandet og på land. Der vil også være mulighed for at prøve andre bådtyper, end den man normalvis sejler i. Børnene og de unge skal selv medbringe en god stor madpakke. Det koster cirka 100 kroner om dagen at deltage i en sommersejlads, der går til at dække udgifterne til aktiviteterne.

 

Disse sejlklubber afvikler sommersejlads 2010:

Aabenraa Sejlklub

Thurø Sejlklub

Frederikshavn Sejlklub

Jyllinge Sejlklub

Sejklubben Nepton Vejle

Fredericia Sejlklub

Kolding Windsurf klub

KDY Rungsted

 

Du kan søge yderligere oplysninger omkring sommercamp og sommersejlads her, hvor du også finder tilmeldingslinks til de to typer arrangementer.

 

Exit mobile version