Jeg besøger jævnlig Fultons hjemmeside, men sidst fik jeg lidt af en overraskelse. På hjemmesiden stod skrevet med rødt: DEN SELVEJENDEN INSTITUTION FULTON STIFTELSEN ER MANDAG DEN 7. MAJ 2012 TAGET UNDER KONKURSBEHANDLING AF SKIFTERETTEN I ODENSE UNDER SAG NR. SKS S5-349/2012. KONKURSDEKRET BLEV AFSAGT KL. 11:30 PÅ BAGGRUND AF EGEN BEGÆRING INDGIVET TIL SKIFTERETTEN I ODENSE DEN 3. MAJ 2012. ADVOKAT KELD NOMANNI, ADVOKATFIRMAET ISAKSEN & NOMANNI AARHUS, VIBY CENTRET 24, 8260 VIBY J., TLF. NR.
Jeg besøger jævnlig Fultons hjemmeside, men sidst fik jeg lidt af en overraskelse. På hjemmesiden stod skrevet med rødt: DEN SELVEJENDEN INSTITUTION FULTON STIFTELSEN ER MANDAG DEN 7. MAJ 2012 TAGET UNDER KONKURSBEHANDLING AF SKIFTERETTEN I ODENSE UNDER SAG NR. SKS S5-349/2012. KONKURSDEKRET BLEV AFSAGT KL. 11:30 PÅ BAGGRUND AF EGEN BEGÆRING INDGIVET TIL SKIFTERETTEN I ODENSE DEN 3. MAJ 2012. ADVOKAT KELD NOMANNI, ADVOKATFIRMAET ISAKSEN & NOMANNI AARHUS, VIBY CENTRET 24, 8260 VIBY J., TLF. NR. 86 11 40 00, ER UDPEGET SOM KURATOR I KONKURSBOET. VED HENVENDELSE TIL KURATOR BEDES SAG NR. 31557 OPLYST.
Stiftelsen bag Futon, der også driver et opholdssted i Assens, indgav konkursbegæring i sidste uge med den begrundelse, at kommunerne ikke længere anbringer deres udsatte unge på skibet. Det vil være et stort tab på mange områder, hvis skoleskibene går en så trist tid i møde. Heldigvis lykkedes det denne gang at redde skibet fra konkurs, men alle bør have fokus og være opmærksom på skibenes behov for støtte.
Fulton er reddet fra konkurs
Formanden for stiftelsen bag Fulton, Fhv. kulturminister, mag.art Grethe F. Rostbøll udtaler: Skonnerten Fulton går alligevel ikke konkurs. Det er nemlig lykkedes for en kreds af privatpersoner, sponsorer og fonde at rejse garantikapital, der fungerer som underskudsdækning. Skonnerten kommer altså alligevel på havet til glæde for skoler og andre grupper, der havde bestilt en sommertur. Nu kan alle de unge, som har glædet sig til at sejle i sommer, komme af sted. Fulton stævnede ud for fulde sejl fra Middelfart lørdag.
Fulton kommer alligevel ud at sejle i 2012
Fultons venner
Jeg vil opfodre til at besøge siden Fultons Venner, hvor der muligt for private at give et bidrag til bevarelse af de gamle skibe. ”Fultons Venner” er en landsforening med hjemsted i Assens. Foreningens formål er at støtte Fulton-stiftelsen med hovedvægt på skonnerten Fulton af Marstal, dels som museumsskib ved at yde bidrag til arbejdet med skibets bevaring og restaurering, dels som ungdomsskib ved at yde bidrag til alsidigt pædagogisk arbejde ombord.
Fulton Stiftelsen
I dag sejler Fulton med socialt belastede unge, som er anbragt på Fulton. Skoler og andre institutioner har mulighed for at sejle med Fulton og hendes besætning. Når man nævner Fulton, tænker man automatisk på Mogens Frohn Nielsen, der var skipper i en årrække. Han stod for kæft, trit og et kærligt knus og lagde ikke skjul på, at hvalpene fik et drag over nakken, hvis de havde fortjent det.
Mogens Frohn Nielsen var skipper i en årrække på Fulton
Sejlturen med Fulton fik mange unge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen måtte i 1987 forlade projektet efter uoverensstemmelser med bestyrelsen. Der findes en anden forklaring om bruddet – i bogen »Skipper« og i Skippers Stuer på Skarø i Det sydfynske Øhav. Mogens Frohn Nielsen testamenterede sit livs samlinger til journalist Bjarne Bekker. Det omfattende materiale kan ses i Skarø Museum.