Jonas Høgh Christensen gør comeback på sejlerlandsholdet, og dermed kan Danmark tælle endnu en dansk topsejler på holdet mod OL i London 2012. Jonas Høgh Christensen blev sidste år overraskende verdensmester, efter at han var stoppet med at sejle på fuld tid efter OL i Beijing i 2008. Økonomisk har Jonas Høgh Christensen haft svært ved at få enderne til at mødes, men han har fået det til at gå op i samarbejde med Team Danmark, og det var den afgørende brik, der får Jonas tilbage i Finnjollen på fuld tid.

Jonas Høgh Christensen der vinder sit andet VM
Det er en ganske tilfreds sportschef, der nu har fået håndslag fra Finnjolle-sejleren Jonas Høgh på, at Høgh’en igen går på vingerne og sætter kursen mod OL guld i London om lige under to år.
”Med de to gange Jonas (Høgh og Warrer) tilbage i bådene og godt gang i forberedelserne er jeg ekstra optimistisk frem mod sæsonen 2011”, lyder meldingen fra Sportschef Thomas Jacobsen.
Rammerne på plads
Siden Thomas Jacobsens tiltræden som sportschef i april har han ikke lagt skjul på, at det var en mærkesag at skabe rammerne for, at specielt de to stærke tidligere OL-deltagere kunne vende tilbage til Sejlerlandsholdet.
I starten af november var aftalen med Jonas Warrer og den nye makker Søren Hansen på plads, og nu er turen så kommet til Jonas Høgh.
Gejst i trænertruppen
Sideløbende er der blevet arbejdet målrettet på at bygge en bred trænertrup op omkring sejlere.
”Vi har fået skabt et godt trænerteam med en masse energi og fremadrettet fokus. Det er en god blanding af gamle og nye folk. Folk som Peter Hansen og Steen Mohr er kommet ind og er fyldt med energi, og de presser på for samarbejde, ny udvikling, og træningsgejsten er også at spore hos sejlerne”, lyder det fra sportschefen.
De kommende uger byder på mange organisatoriske opgaver for både sejlere og sportschef.
”I løbet af december skal jeg mødes med alle sejlerne, trænerne og Team Danmarks specialister. Vi skal i fællesskab have evalueret efterårets testresultater, og så skal vi have gennemgået alle detailplanerne for det kommende år”, siger Thomas Jacobsen.