Igen en nyskabelse i AFI Marine Two Star Race

AFI Marine Two Star Race introducerer igen en nyskabelse i dansk sejlsport. I mange sejladser kan man vælge mellem at tilmelde båden med spiler eller uden spiler. Det kan man også i AFI Marine Two Star Race, men derudover kommer der nu i 2012 også en tredje mulighed: at tilmelde KUN med spiler og ikke andre sejl. Der vil således blive et separat løb for både, der ikke må føre andre sejl end spiler og gennakker.

Ny idéer er med til at forny kapsejladsen

AFI Marine Two Star Race introducerer igen en nyskabelse i dansk sejlsport. I mange sejladser kan man vælge mellem at tilmelde båden med spiler eller uden spiler. Det kan man også i AFI Marine Two Star Race, men derudover kommer der nu i 2012 også en tredje mulighed: at tilmelde KUN med spiler og ikke andre sejl. Der vil således blive et separat løb for både, der ikke må føre andre sejl end spiler og gennakker.

Ny idéer er med til at forny kapsejladsen

Vi har spurgt den tidligere stævneleder Per Asmussen for AFI Marine Two Star Race, hvordan den idé er opstået. Innovation er vigtig for at holde vores sport frisk og give nye oplevelser. Derfor har vi også efter de fem første år skiftet ud i sejladsledelsen for at få frisk blod og nye ideer ind. Det rene spilerløb er en af de geniale ideer, der er opstået under den nye stævneleder Jens Erik Hansens ledelse”. Per Asmussen og tilføjer; det nye spilerløb vil gøre sejladsen mere tilskuervenlig, dels med farverne i mange spilere, og dels ved den dramatik, der kan opstå når en to-mands besætning skal lave alle manøvrer kun med spiler. Det bliver et løb for de mest forhærdede adrenalin junkies”.

Ny regel skal give en mere spændende og udfordrende sejlads

Sejlmageren siger ok

Vi har kontaktet sejlmager Jan Hansen fra Quantum Sails og spurgt, om det overhovedet er muligt at gennemføre en sejlads uden andre sejl end spilere. Hvad så når bådene skal krydse?

Det er ikke noget problem. Med den nye generation af code zero asymmetriske spilere kan man skære helt op til 60 grader til vinden. Det er naturligvis ikke lige så tæt som med storsejl og fok, men det minder meget om tidligere tiders sejlskibe med råsejl, hvor man også kunne krydse, og så stiller det større krav til taktikken, fortæller Jan Hansen.

Ingen officiel DH måleregel – endnu

Der findes ikke endnu et officielt DH-mål for både, der kun fører spiler. Derfor vil der det første år blive sejlet efter et mål, der beregnes som forskellen på bådens mål hhv. med og uden spiler. Dan Ibsen, Dansk Sejlunion (der sammen med sin bror Allan er en af landets bedste two star sejlere, og allerede som en af de første har tilmeldt sig det nye spiler-løb i AFI Marine Two Star Race) hilser initiativet velkommen og oplyser, at Dansk Sejlunion efter den første sæson vil overveje at udvide DH-reglen med et særligt måltal for ren spilersejlads. Personligt vil brødrene Ibsen bruge forårssæsonen til at indøve den nye krydsteknik med spiler og code zero.

Nærmere info og tilmelding kan findes på www.aarhus2star.dk