Trinehar mødt de to friske sejlerpiger Henriette Sommer og Lene Koch til en snak om sejlsport på topplan, karriere, drømme om OL og familieliv. Lene og Henriette sejler sammen 470er jolle på landsholdet.
Det er en solrig eftermiddag i Rungsted havn, og Henriette og Lene er så småt ved at pakke deres grej sammen i en container. De skal til et udenlandsk stævne, og skal selv have styr på båd, nye sejl, følgebåd, diverse udstyr og selvfølgelig dem selv inden afrejse.
Trinehar mødt de to friske sejlerpiger Henriette Sommer og Lene Koch til en snak om sejlsport på topplan, karriere, drømme om OL og familieliv. Lene og Henriette sejler sammen 470er jolle på landsholdet.
Det er en solrig eftermiddag i Rungsted havn, og Henriette og Lene er så småt ved at pakke deres grej sammen i en container. De skal til et udenlandsk stævne, og skal selv have styr på båd, nye sejl, følgebåd, diverse udstyr og selvfølgelig dem selv inden afrejse.
Henriette og Lene i deres 470er jolle
Sammenhold i sejlklubben afgørende
Henriette fortæller, at hun så som barn et program i tv om børn, der sejlede optimistjolle – og at hun synes, det var interessant og spændende. En sommer på vej op til forældrenes sommerhus i Lynæs, købte hendes forældre en brugt optimistjolle, som hendes bror og hende havde stor glæde af at bade fra og lege med. Efterfølgende meldte Henriette sig i KDY, hvor sammenholdet mellem de unge sejlere var med til, at Henriette brugte meget tid i havnen.
Lene startede i Furesøen yachtklub, hvor hun husker, at det hele ikke var så koordineret – men det mest handlede om at have det sjovt med kammeraterne. Først senere fik begge piger interesse i at blive bedre til at sejle og sejle kapsejlads.
Da de begge blev for store til optimistjollen, skiftede de til andre både. I 2002 var Henriette på udgik efter en makker, der på sigt skulle sejle 470er jolle sammen med hende. Henriette kom i tanke om Lene, der hyggede sig med at sejle Europa Jolle på daværende tidspunkt. Lene ville heldigvis godt forsøge at sejle sammen med Henriette. Samspillet mellem de to piger udviklede sig heldigvis godt, og idag er de fokuseret på 470er jollen, de har sejlet siden sommeren 2004.
Planlægning er alt
Udover sejlads på topplan læser Henriette medieteknologi, og Lene matematik og teknologi på DTU. Det kan umiddelbart forekomme svært at tage en videregående uddannelse samtidigt med, at man dyrke sejlsport på topplan. Det kræver langtidsplanlægning og ikke mindst disciplin, fortæller Lene og Henriette samstemmigt. Når en sæson er afsluttet, sætter pigerne sig ned og planlægger, hvilke stævner og træningslejre, de skal deltage i den kommende sæson, og mellem det skal der være plads til uddannelse, almindelig træning, venner og familien. På studiet har de begge nogle gange prioriteret at arbejde alene frem for gruppearbejde på DTU – netop for at kunne tilpasse studiet med sejladsen. De møder heldigvis stor forståelse fra DTU, at de har mange rejsedage, og derfor er væk i længere perioder ad gangen.
Det er planlagt, at vi holder et års pause i studierne fra næste sommer, således vi kan koncenterer os fuldt ud frem til OL i London 2012, fortæller Lene til Trine.dk. I det hele taget er vores liv meget opdelt mellem sejlads og skole – når vi sejler, så sejler vi, og har ikke plads til at tænke på en opgave, vi ikke fik lavet. Omvendt når vi læser til eksamen, så bliver vi nødt til at koncenterer os om at læse på fuld styrke for at kunne bestå. Det er vilkårerne på nuværende tidspunkt for os, men det er svært, når man har et konkurrencegen, og også gerne vil være god i skolen.
De Olympiske Lege London 2012
Henriette og Lenes mål er De Olympiske Lege i London 2012. Et mål der slet ikke er urealistisk – pigerne blev samlet vindere af sidste års World Cup. 470er feltet på verdensplan er utrolig tæt, og det er de små marginaler, der skiller de 15 bedste både i verden, fortæller Henriette. Vi har sejlet 470er jolle seriøst siden 2005, og har haft en god periode til at lære båden at kende, hvilket ruster os godt på vejen mod OL. Derudover er vi er nogle af de yngste i feltet – de andre piger er cirka en OL periode foran os, fortæller pigerne ivrigt.
Henriette og Lene har aftalt med hinanden, at de sejler til og med London. De ved endnu ikke, hvad der skal sker efter OL – men så længe det er sjovt fortsætter vi, siger de begge.
Det er knapt så sjovt at sejle i svag vind
Styrker og svagheder
Vores største styrke er, at vi synes, det er sjovt at sejle. Vi har nok en tendens til at kæmpe lidt mere end alle andre i feltet, fordi vi netop finder det sjovt, fortæller Henriette. Lene supplerer med, at vi også er enormt struktureret og kender hinanden rigtig godt. Vi skændes ikke ombord, fortsætter Lene og griner lidt, men vi snakker meget taktik ombord i båden, når vi sejler.
Hvis vi absolut skal nævne en svaghed – så har vi nok en tendens til analysere og vurdere alt – også selv om vi har træner på – vi mangler et impulsgen, fortæller Henriette med et smil på læben. Det lukker nogle muligheder ved at være så prioriteret og struktureret. Men omvendt er det nødvendigt for os, hvis vi skal have det hele til at fungerer, siger Lene.
Trineglæder sig til at følge pigerne på vej mod OL i London 2012.