Forkromning af spil til båden

 

I flere sæsoner har vi kigget skævt til spilene på vores båd Rica. Rica er en Maxi Magic fra 1986, og det er, med overvejende sandsynlighed, de originale spil, der sidder på båden endnu.

 

 

I flere sæsoner har vi kigget skævt til spilene på vores båd Rica. Rica er en Maxi Magic fra 1986, og det er, med overvejende sandsynlighed, de originale spil, der sidder på båden endnu.

 

Klimakset blev nået i sidste sejlsæson, da det ene spil havde sat sig urokkeligt fast, og praktisk talt var uanvendeligt. Men alle fire spil var dog medtaget af vind og vejr, og forkromningen var flere steder slidt helt af. Måske var det tid til en større udskrivning til nye spil?

 

4 styks spil inden behandlingen

 

Alternativ til nye spil

 

Prisen på nye spil fik dog os til at kigge efter alternativer til investering i nye spil. Med simpel hovedregning kunne vi hurtigt regne os frem til at en udskrivning til 4 nye spil ville lande imellem 20-25.00 kroner. Derudover ville vi med stor sandsynliged ikke kunne finde nye spil, der kunne fastgøres på helt samme måde som de gamle spil. Med udgangspunkt i de gamle overfladeslidte spil, sætte vi os for at undersøge om, man kunnne forkromme gamle spil. Ved lidt research fandt vi frem til Tempo-krom i Herlev, der blandt andet udfører forkromning.

Vi fik skilt spilene ad, og her skal man være forsigtig med at få alle dele med. Skil et spil ad gangen, rengør spillet med en blød klud og terpentin, så du får renset gammel smørrelse, fedt og snavs af. Kom spillet ned i en pose, så du har alle delene samlet et sted. Pak den del af spillet ind, der stadig sidder på båden ind i en plastikpose og kom tape omkring, så den er sikret mod vejr og vind.

Vi indleverede de slidte spil til forkromning hos Tempo-krom i Herlev. Basismaterialet – her vores spil, der skal forkromes, skal inden behandling være fri for maling, tape, tapeklister, fedt, tuschstreger og silikone fortalte, ejer af Tempo-Krom, Armin Larsen.

 

Processen

 

Trine har fulgt spilene igennem processen fra indlevering til udlevering. Man skal regne med at processen tager cirka en uges tid.

 

Første trin i processen blev spilene afstrippede for den gamle krom.

       

Her er spilene efter den gamle krom er fjernet

 

Næste skridt i processen er, at spillene bliver sendt til slibning og polering. Slibning fjerner ujævnhederne på spilene, så de næste lag af metal bliver pænere og fremstår mere ensartet.

 

      

Her er spillene kommet tilbage fra slibning og polering

 

Dernæst skal spilene forkobbes. Kobber anvendes til at nivelere og udglatte overfladen på spilene.

 

      

Her er spilene blevet belagt med kobber – allerede nu kan man ane det gode resultat

 

Sidste trin i processen er, at spilene nedsækkes i nikkel- og dernæst krombad. Nikkel giver spilene et hårdt underlag inden selve forkromningen. Nikkelbelægning kan være blank, men fås også i en mat udgave. Vi ønsker et skinnede resultat, og derfor blev der anvendt blank nikkel til vores spil.

 

  

Spilene er her i nikkelbad, og umiddelbart bagefter skal de nedsænkes i krombadet

Spilene blev nedsænket i et nikkelbad, hvor temperaturen er cirka 60 grader. De små flydende farvede plastbolde forhindrer en øget fordampning fra badet. Spillene hænger på små kroge, der mekanisk bliver bevæget gennem nikkelbadet. Umiddelbart efter spilene har været i nikkel, nedsænkes de i krombadet, der også er det sidste trin i processen.

 

Resultatet

 

Resultatet er blevet over al forventing. Spilene fremstår næsten som nye.

 

       

 

      

Spilene er her færdigbehandlet og klar til mange nye sejlsæsoner

 

Prismæssigt er der virkelig en besparelse frem for at investere i nye spil. Vi har i alt betalt 3.150 kroner inklusiv moms og en miljøafgift på 120 kroner for forkromning af de 4 spil.

 

Link til Tempo-kroms hjemmeside:

http://www.tempo-krom.dk

 

 

   

Exit mobile version