Elan Impression 494 – en stor nyhed

Det slovenske Elan værft er klar med en stor nyhed – Elan Impression 494. Modellen er designet af Rob Humpheys. Bådens længde bliver på 14.85 meter og holder sig dermed indenfor grænsen for, hvad man kan sejle med et almindeligt duelighedsbevis. Selvom båden tydeligvis er en af de større sejlbåde, så har designeren lagt vægt på, at det skal være muligt at sejle båden med et mindre mandskab ombord. Alle liner og fald er ført tilbage til cockpittet.

Det slovenske Elan værft er klar med en stor nyhed – Elan Impression 494. Modellen er designet af Rob Humpheys. Bådens længde bliver på 14.85 meter og holder sig dermed indenfor grænsen for, hvad man kan sejle med et almindeligt duelighedsbevis. Selvom båden tydeligvis er en af de større sejlbåde, så har designeren lagt vægt på, at det skal være muligt at sejle båden med et mindre mandskab ombord. Alle liner og fald er ført tilbage til cockpittet. Som standard udstyres modellen med selvslående fog.

Den nye Elan Impression 494

Kæmpe cockpit

Cockpittet er stort og rummeligt. Modellen har to rat og dobbelt rorblade, der skal give båden en god styreevne og et bedre greb i vandet. Der er god plads mellem de to rat. Et stort cockpit bord, der kan slås op og ned alt efter behov. En smart ting er, at der er installeret et køleskab i cockpittet, således man ikke skal om læ for at få kolde drikkevarer. Der er også sørget for plads til opbevaring af en redningsflåde i bordbord side af cockpittet bag det ene rat.

Der er tænkt over indretningen af cockpittet på den nye Elan Impression 494

Elan Impression 494 har også en badeplatform i hækken. Badeplatformen kan hæves og sænkes ved hjælp af en elektrisk motor. Når badeplatformen er nede, har man adgang til et stort opbevaringsrum, hvor man eksempelvis kan have en gummibåd opbevaret.

Rummelig om læ

Under dæk kan man vælge mellem en indretning på enten 2 eller 3 kahytter. Alle kahytter har eget toilet. Der strømmer masser af lys ind fra skrogvinduerne og vinduerne i ruffet.

Indretningen er som standard med 3 kahytter ombord

Elan har især lagt vægt på, at salonen ombord skal være lys og rummelig. Pantryet/køkkenet ombord er meget rummeligt – her er masser af bord- og opbevaringsplads, ovn, komfur og stort køleskab.

Salonen ombord

Elan Impression 494 forventes præsenteret for publikum i maj 2012. I Danmark er det JMarine, der er forhandler af Elan både.

Data Elan Impression 494

Længde: 14.85 meter

Bredde: 4.68 meter

Dybdegang: 2.23 meter

Displacement: 14.000 kg

Vand tank: 600 Liter

Brændstof tank: 300 Liter

Kahytter: 2-3

Relaterede Trine artikler

Elan Yachts har igen dansk forhandler

Exit mobile version