Her følger et lille referat af Sjælland Rundt 2013 set med besætningen på Minis øjne!
Jeg havde jo glædet mig i et halvt år til denne tur, så alt var klappet og klart og båden pakket med mad til en uge og snacks til et år, da jeg onsdag eftermiddag sejlede båden alene fra København til Helsingør, hvor jeg ankom 3,5 time senere, og fandt en fin plads – ved handicap broen iøvrigt… Efter at have henvendt mig i en helt tom sejlklub, gik jeg tidligt til køjs, da vejrudsigten lovede os, at det ville blive en hård tur rundt.
Her følger et lille referat af Sjælland Rundt 2013 set med besætningen på Minis øjne!
Jeg havde jo glædet mig i et halvt år til denne tur, så alt var klappet og klart og båden pakket med mad til en uge og snacks til et år, da jeg onsdag eftermiddag sejlede båden alene fra København til Helsingør, hvor jeg ankom 3,5 time senere, og fandt en fin plads – ved handicap broen iøvrigt… Efter at have henvendt mig i en helt tom sejlklub, gik jeg tidligt til køjs, da vejrudsigten lovede os, at det ville blive en hård tur rundt.
Næste morgen bød på havregrød og yderligere nærstudering af vejrudsigterne, og vi blev lovet 12-14 m/s ved Sjællands Odde fra sydvest omkring tidspunktet ved vores passage. Kl 12 kom overraskelsen så, da arrangørerne hejste det grønne flag, altså skulle vi Sjælland rundt om styrbord, hvilket ville give os hårdt kryds gennem næsten halvdelen af turen med det lovede vejr, men arrangørerne skønnede altså, at det var bedre end at skulle runde Odden i hårdt vejr.
God stemning
Efter skippermødet kl 16 var der en spændt stemning, og de fleste af os glædede os rigtigt meget – dog valgte to både ikke at stille til start i det lovede vejr, som ville byde på en fin tur ned igennem Sundet, og tiltagende vind derfra. Vi valgte at styrke moralen med en glimrende grappa, og gjorde så klar til afsejling.
Vi sejlede ud efter Essex Girl kl 18, så vi var klar til vores start 18:30, men jeg timede ikke starten for godt, så vi startede næstsidst 1,5 minut efter skuddet (som ikke længere er et skud, men et svagt trut!). Allerede ved Kronborg tog vi en Bavaria 32, og efter pynten var vi avanceret fra nr. 6 til nr. 2, så vores hovmester meddelte, at han satte gang i maden, som bestod af schnitzel med risotto og bønder, samt naturligvis bacon.
Aftensmaden om bord
Fantastisk tur igennem Øresund
Vi havde en helt fantastisk tur igennem Sundet, hvor vejret var fint, og hvor vi lagde fin afstand til de fleste både bag os. Vi lå og kæmpede med en Bavaria 42, som vi nåede op på siden nord for Middelgrunden samtidigt med mørkets frembrud, og så var der stemning ombord! Vi sendte de første to ned for at sove, og tog et kryds ved Saltholms sydvestlige hjørne, hvilket 42eren også måtte, men vi drejede hurtigt sydpå, og satte ham denne gang eftertrykkeligt bagud – vi var meget tilfredse! I Køge Bugt blæste det som ventet op, og de berømte bølger dukkede op.
Vinden var nu i syd, så vi krydsede hele vejen, og vi rebede også lidt, for at være klar til en vindøgning. Desværre gjorde 42´eren det ikke, og han tog os ca midt i bugten. Vi kunne have holdt fuld sejlføring oppe 1,5 time mere, men hvad… Nu dukkede første mand op fra køjen, og meddelte, at han var begyndt at få lidt med maven, så han tog en pille, men for sent – vi havde søsyge ombord. Det varede ikke længe før hans afløser i køjen meldte om samme problem, og så var vi kun to mand tilbage.
Straffet!
Klokken var nu ca 03:02, og vi rundede samtidigt Falsterbo Rev i en fin tid, og fortsatte i den kraftige vind, som nu lå på 13-14 m/s i middelvind med stød til 16-17 m/s. Desværre begyndte vinden at dreje mod vest, og vi havde valgt en forkert taktik med at ligge langt ude, helt omkring trafiksepareringen, så vi blev straffet på vores kryds ned mod klinten med ekstra afdrift og flere mil på loggen. Vi søgte mod klinten, som vi nåede efter et sidste langt kryds, og nu var folkene efterhånden ret stille, og med udsigt til yderligere 10 timers kryds i samme vejrtype, spurgte jeg, om folk kunne fortsætte, og der var ikke rigtigt noget svar, så jeg besluttede at vi søgte mod Klintholm samtidigt med, at vi nåede ind til klinten. Her blev vi ramt af voldsomme kastevinde, der lagde båden ret meget ned, men den klarede det bare fint – den ville gerne fortsætte!
I nødhavn
I indsejlingen til Klintholm Havn nåede vi turens kraftigste pust på 17,8 m/s og lokkede højeste hastighed på 8,23 knob, men vi kom ind sikkert, og besluttede efter en omgang bacon og æg, at vi ville hvile et par timer, og så tage en beslutning om vi fortsatte eller ej. Da meldingen om, at Essex Girl havde haft mastehaveri kom, besluttede vi os for at udgå, men mest pga besætningens udmattelse.
En skadesrapport efter nattens vilde sejlads viste, at radarreflektoren var knækket i vinden (!), og det samme var hængslerne til toiletbrættet, men ellers havde min fine Bavaria 33 Cruiser klaret skærene!
Lørdag sejlede vi hjem på en lækker agten for tværs, hvor max fart logget blev 10,0 knob! Da det gik så strålende besluttede vi ved Dragør, at vi da lige fortsatte til Helsingør, da vi ville have en moleøl sammen med resten af feltet, og iøvrigt lykønske alle de seje, der var kommet rundt.
Vi kommer tilbage
Alle ombord på Mini kommer tilbage næste år – det er helt sikkert! Vi havde en uforglemmelig tur, som I kan følge ved at gå ind på dette link:
http://keepsailing.net/log.aspx?boat=cd58914f076b46cbb946f41eee6794&mapk…
Ved midnat mellem den 13. og 14. juni skal man selv skifte dato til den 14. juni for at følge det vilde kryds gennem de to bugter.