Elvstrøm Sails slår dørene op for alle med lyst til at se, hvordan verdens bedste laminatsejl, EPEX, laves, og til at opleve Europas største sejlloft. Det sker lørdag den 10. marts 2012 mellem klokken 10.00 og 15.00.
EPEX sejl – kom og se sejlene blive lavet hos Elvstrøm Sails

Benyt dagen til at få et indblik i, hvordan højkvalitetssejl bliver fremstillet i Elvstrøm Sails’ moderne produktionslokaler. Sejlloftets EPEX-bord, hvor nogle af de mest innovative sejl i moderne sejlproduktion i dag fremstilles, er et avanceret stykke teknik, der vil være aktivt i løbet af dagen. Her er en enestående chance for at se teknologien arbejde og til at stifte bekendtskab med denne enestående type sejl, der blandt andet har gjort det en del lettere at være sejler. Hør om teknikken bag, og se hvordan et EPEX-sejl bliver til.
Kom og mød X-35 verdensmesteren
Elvstrøm Sails har også sørget for underholdning i verdensklasse. I august sidste år vandt Morten Ulrikkeholm og Team Oxygen verdensmesterskabet i prestigeklassen X-35. Morten Ulrikkeholm vandt VM med et EPEX sejl. Kom og hør historien bag, når Morten Ulrikkeholm fortæller, hvordan man kommer fra baghjul og sætter hele VM-feltet til vægs.
Team Oxygen
Tilmelding
Af praktiske hensyn bedes du tilmelde dig på info@elvstromsails.com senest torsdag den 8. marts 2012 med besked om, hvor mange personer I deltager. Elvstrøm Sails glæder sig til at byde dig velkommen.